CV
2006 |
2008 |
2010 |
2011 |
Årgang 1951 og 1926 klar til henholdsvis 60 og 85 års fødselsdagfest i Midtpunktet Thyholm 16. april 2011 |
Årgang 1951 og årgang 2021.
Morfar og Viktor.
Anton Lyhne, 14.04.51
Søn af Aase og Børge Lyhne, Hvidbjerg
Født på sygehuset i Hvidbjerg på Thyholm. (Fødestuen findes i dag på Egnsmuseet Apotekergården) Dreng i Hvidbjerg med fodbold, gymnastik, klaver hos Wiboe og FDF. Sommerlejre på Møgelø. 7½ års skolegang i Hvidbjerg Skole, 1½ år i Struer Borgerskole og 3 år på matematisk/fysisk linje på Struer Statsgymnasium sammen med mange aktiviteter i Struer FDF og FDF-orkester. Studentereksamen 1970.
Indmeldt på matematisk i Aarhus, men valgte i stedet læreruddannelsen på Nørre Nissum Seminarium 1970-74 med linjefagene matematik, fysik/kemi og musik.
12 måneder ved telegraftropperne i Aarhus og Fredericia som telegrafist på morsenøgle - og med stort kørekort. Lærer på Thyholm Skole fra 1.8. 1975 til 30.6.2015 - gik på grund af uheldig lovgivning (og nedsat hørelse). Medstifter af Thyholm Musikskole i 1978 og leder 1980-84. Elever i klaver, elorgel, blokfløjte, sammenspil og kor. Korleder for Thyholm Musikskoles Kor/Thyholmerkoret 1980 - 2018. PO-eksamen fra Vestervig Kirkemusikskole 1984-1987. Hjælpe-organist ved Jegindø, Hvidbjerg og Lyngs kirker i en 40%-stilling indtil 1.7.2013 med pauser ind imellem. Nedsat timetal på skolen for at få plads til musikken. Formand for Musiklærerforeningen for Ringkøbing Amt, siden Vestjyllands Musiklærerforening, i 12 år. Mange kurser i skolemusik på Rødding Højskole og Bjergsnæsskolen. 2004 også linjefagseksamen i dansk (via internet). 2009-2015 TR på Thyholm Skole. Siden 2005 generet af tiltagende hørenedsættelse.
Gift med Merete Laustsen 3. juli 1976. Tre dejlige børn: Ivar 1982, Svend 1984 og Johanne Marie 1987.
Den 7. januar 2010 farfar til Line og Ivars Laurids. Den 30. maj 2012 farfar til Laurids' lillebror, August. Den 7. november 2012 farfar til Rikke og Svends Malthe. Den 8. april 2015 morfar til Johanne og Mads' Lauge. Den 11. august 2015 farfar til Malthes lillesøster, Freja. Den 28. marts 2017 morfar til Lauges lillebror, Isak. Den 7. april 2021 morfar til Magnus og Viktor.
Har siden 19. april 1980 boet på en nedlagt landbrugsejendom med stor have lidt nordvest for Hvidbjerg. Staldbygning fjernet 2007 til fordel for bryggers, værksted og hobbyrum ("sommerhus"). Husets energiforsyning: solvarmeanlæg (1996), jordvarmeanlæg (2004), 6kW Thy-mølle (2013) og to brændeovne. Med i Thyholm All Stars fra 2008 indtil det lukkede i 2024. Med i gruppen 'De Eventyrlystne' fra 2004, der tager ud med sange, billeder og fortællinger.
Medlem af Grænseforeningen, Foreningen Norden, SOS Børnebyerne, SOS-Gambia, Ældresagen, Egnshistorisk Forening, Thyholm Kunstforening, Musikkens Venner, Høloftet, Kærets Venner, Midtpunktet Thyholm, Moesgaard Museum, FDM ... Spiller klaver, orgel og trombone og har skrevet en del sange og melodier. Ivrig og mangeårig samler af frimærker med musikmotiver. Vil gerne male og dreje i træ ... venter stadig på pensionisternes overskud af tid! ... og holder af havearbejdet. Vil gerne ud at se andre lande - helst natur, kulturperler, museer, mad og drikke og personlige kontakter. Har stadig mange drømme-destinationer!
|